Her står jeg og stirrer mod Sveriges kyst
Og længes mod højere bjerge.
Mit hjerte tripper og basker af lyst
Til at ta med den første færge
Og glemme alt det onde
I lyse birkelunde
Hvor unge drenge ler
Men jeg må blive her
For ellers bliver jeg søsyg.
Det er som at se det forjættede land
Der flyder med fuldfede priser,
Hvor tiden næppe har mistet sin tand
Og folk synger Bellman-viser
Med lingonbær i munde
I lyse birkelunde
Mens jeg må blive her
Som bolværkspassagér
For ellers bliver jeg søsyg.
Jeg står i et lille neurotisk land
Beboet af smilende gale.
De svenske kan meget som vi ikke kan
Og de holder sig tappert neutrale
Og er så kernesunde
I lyse birkelunde
Og sprudler af idé'r
Mens jeg må visne her
For ellers bliver jeg søsyg.
Min aske skal sendes til Sveriges land
Og spredes for samtlige vinde
Så jeg bliver båret fra strand til strand
Ja, måske vil jeg endelig finde
Et sted hvor jeg kan bunde
I lyse birkelunde ..
Men indtil dette sker
Må jeg vel leve her
For ellers bliver jeg søsyg.