Så stod jeg igen i Søborg
Hvor længe havde det her egentlig stået på
Jeg var trådt ned fra scenen
Vil du tænke dig, brædderne var skrå
Vil du så dømme mig og sige jeg er blevet kedelig
Det vil du ikke, vil du vel?
Husk på at min hjerne
Den doper så fint sig selv
Du er fanatisk religiøs
Du ved det bare ikke
Du tror på verden, men din arm
Er begyndt at prikke, begyndt at stikke
Du lader den hænge ned fra sengen
Mens du rytmisk knytter din hånd
Når den sindssyge taler
Er det som spolen i et bånd
Ja, du har sindssyge øjne
De kan føde universer
Hvorfor tror du jeg gemte mig
I teltet bag mine krydsogtværser
Din tunge og din hud
Er også inficeret
Weekendturen blev i hvert fald
Temmelig kold og fragmenteret
Jeg vil møde dig stabilt
Jeg vil møde dig almindeligt
Jeg vil møde dig i kærlighed
Aldrig møde dig fjendtligt
Meget af det du sagde til mig
Begyndte du med """"ik' for noget""""
Og biord var du flittig med
Selv i sekunderne lige før du steg på toget
Latterligt og poetisk
Det skønne flammer op
Så dør det hen igen
Nå okay, det var bare et flop
Bilerne de kører
Øjnene er små
Sulten vandrer hvileløst omkring
På den ene side sort, på den anden side blå
Jeg kan tale alle steder fra
Fortæl mig, hvad du kan li
Jeg kan tale ind i det virkelige
Ind i din forvirrede fantasi
Det er et stykke over din fatteevne
Sådan er det bare
Måske du vil blive alligevel
Jeg er den ægte vare
Det var i morges, da solen stod op
At jeg tænkte på dig igen
Jeg tænkte på din lille lejlighed
Om du stadig boede i den
Jeg sku' på arbejde
Jeg tog min frakke på
Men i stedet for at stige på bussen
Vendte jeg mig om og begyndte bare at gå
Der er en rå magt
Der tramper på det sande
Det sker jo hele tiden
I gaderne og bag din pande
Bare lad mig se det
Jeg er ikke sart
Knus mit hjerte
Jeg er parat